Butikschef - Århus

Er du en målbevidst og erfaren leder med kædedrifts erfaring, der samtidig sætter en ære i at levere unik og personlig service? Så send din ansøgning og CV.
Scroll to content

Elsker du at have gæster hjemme, så vil du også elske vores gæster i emmerys. Selvom hverdagen er travl, er det vores ansvar, at gøre hvert besøg i emmerys til noget helt særligt. Du skal derfor nyde at yde god service og naturligvis have flair for at sælge.

Arbejdsopgaver

Som butikschef i emmerys får du det overordnede ansvar for en daglig stabil drift af butikken. Dette indebærer et ansvar for at foretage de nødvendige salgsfremmende initiativer, der skal til for at generere den budgetterede omsætning. Du vil få til opgave at sikre, at de budgetterede omkostninger, herunder at løn og vareforbrug overholdes. Derudover skal du som leder sørge for, at medarbejderteamet ledes, informeres og trænes, så vi sikrer, at vores gæster altid bliver mødt af et salgsteam med power og glimt i øjet. Hvert besøg skal være noget helt særligt.

Som Butikschef er du på gulvet 90% af tiden. Du skal servicere gæster, tilberede fødevarer, gøre rent, kontrollere svind og andet der sikrer den daglige drift af butikken. 

Du bliver som Butikschef målt på din evne til at skabe mærkbare resultater

Personlige kvalifikationer

Du har erfaring fra lignende jobs, indenfor café-, detail- eller serviceverdenen og har minimum 3 års relevant ledererfaring. Du vil komme i tæt kontakt med mange mennesker hver dag, hvorfor positivitet og engagement er nøgleord i vores forretning. Vi forventer, at du trives i et hektisk miljø med masser af udfordringer og sætter en ære i at levere den bedste service hver gang.

Vores kundebase er karakteriseret af høj loyalitet, hvorfor dine relationelle evner og oprigtige nysgerrighed og lyst til på daglig basis at gøre en forskel for vores mange stamgæster, er afgørende for din succes som Butikschef.

Derudover er det vigtigt, at du har en naturlig interesse for kaffe og ved noget om dette område, da du skal gå forrest og være et forbillede her. Sidst men ikke mindst, skal du være klar på at yde god kollegaservice gennem hjælpsomhed og fleksibilitet, samt bidrage med struktur og overblik i hverdagen.

Arbejdsbetingelser

Stillingen er fuldtid og du vil indgå i en vagtplan med skiftende vagter, tidlig morgen-, lukke- og weekendvagter hver anden weekend. Du vil referere direkte til vores Retail Consultant.

Ansøgningsfrist: 20. juni 2021

Tiltrædelse 1. september 2021.

Vedhæft din ansøgning og dit CV. 

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Sjælland

Trekronergade 147B
2500 København Kørselsvejledning Vis side

Om os


Emmerys er en økologisk bageri- og kaffekæde, som blev etableret i Århus anno 1898. Emmerys' varierede udbud af brød, kage, wienerbrød, varme drikke og kolonialvarer sælges i 30 butikker placeret i næsten hele Danmark. Vi går ikke på kompromis med kvalitet og stræber hver dag efter at blive bedre end vi var igår.

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor