facebook tracking

HR-konsulent

Scroll to content

Vi søger en engageret og omstillingsparat HR-Konsulent med et højt fagligt niveau og indgående kendskab til personalejura, rekruttering, samt træning- og udvikling. Du skal kunne lide at have mange bolde i luften og samtidig arbejde selvstændigt og struktureret. Måske har du erfaring fra en lignende stilling og er klar til at gøre en forskel i en virksomhed i vækst? Hvis du kan sige ja til dette, så har vi jobbet til dig.

Hvem er vi?

Emmerys er en dansk økologisk bageri- og café-kæde, der har specialiseret sig i brød, kager og kaffe. Vi er i dag placeret i både Jylland og Sjælland med i alt 30 butikker og omkring 450 medarbejdere på landsplan. Vi har centraliseret bageri i Valby, hvor også vores hovedkontor er beliggende. Stillingen varetages fra vores hovedkontor og du vil i det daglige omgås de øvrige afdelinger på matriklen. Vi er en dynamisk organisation, som har en uformel og humoristisk omgangstone og vi sætter en ære i at samarbejde og kvalitetssikre opgaveløsningen.

Hvad kan vi tilbyde?

Som HR-Konsulent i emmerys, er du ansat 37 timer og får direkte reference til emmerys’ CEO. Du vil have ansvar for daglige driftsopgaver, samt større og længerevarende projekter i kæden. Eksempler på opgaver og ansvarsområder:

  • Rådgivning i personalejura til emmerys' CEO og øvrige ledere
  • Udarbejdelse af kontrakter, tillæg og årlige bonusaftaler
  • Sikre korrekt og effektiv rekruttering i hele kæden med udgangspunkt i vores digitale jobbank
  • Udarbejde og vedligeholde professionelle onboarding-processer i hele kæden
  • Sikre talentudvikling på alle niveauer
  • Udarbejde strategier for emmerys’ employer-branding
  • Løbende opdatering af og orientering om nøgletal på tværs af organisationen, herunder sygefravær og medarbejderomsætning
  • Sørge for årlig gennemførelse af meningsmålinger i hele kæden

Med ansvar for emmerys’ HR vil du få et naturligt samarbejde med vores lønbogholder i forbindelse med lønudbetaling. Derudover vil du også få et tæt samarbejde med vores fire retail konsulenter ifm. sparring og udvikling i distrikterne.

Hvad søger vi?

Vi søger en ambitiøs HR-profil, der brænder for at udbygge alle aspekter af HR-paletten og på sigt arbejde sig ind i rollen som leder i afdelingen. Vi lægger vægt på, at du er initiativrig, kan arbejde selvstændigt og tør afprøve nye muligheder. For at lykkedes i denne stilling skal du være skarp til at prioritere dine opgaver og så skal du kunne arbejde selvstændigt og have sans for strategiske valg. Slutteligt er det altafgørende at du er empatisk og lyttende, kan skabe tætte relationer og ønsker at gøre en forskel for organisationens trivsel.

Vi forventer, at du har en uddannelse indenfor HRM, jura eller kommunikation. Det er ikke et krav, at du har mange års erfaring på området.

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker at høre mere om jobbet, kan du kontakte CEO, Shahriar Bakhspour på telefon 2144 4089.

Ansøg:

Vi afholder samtaler løbende, men forventer stillingen besat senest 1. september 2019.

Send ansøgning

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Afdelinger

Trekronergade

Trekronergade 147B
2500 København Kørselsvejledning 51857716

Om os


Emmerys er en økologisk kaffe- og bagerikæde som blev etableret i Århus anno 1898. Emmerys' varierede udbud af brød, kage, wienerbrød, varme drikke og kolonialvarer sælges i 30 butikker placeret i næsten hele Danmark. Vi går ikke på kompromis med kvalitet og stræber hver dag efter at blive bedre end vi var igår.

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor