Butiksansvarlig til en mindre butik i indre by (København)
Elsker du at skabe en god oplevelse? Vi søger en selvstændig og serviceminded medarbejder til vores hyggelige butik
Vi søger en ansvarlig salgsmedarbejder til en af vores butikker, som er en del af en stemningsfuld bogforretning.
Jobbet vil være lige noget for dig, hvis du er typen der elsker at skabe en god stemning omkring dine gæster!
Om jobbet
Jobbet kræver at man nyder at skabe en hyggelig atmosfære for gæsterne, og har blik for detaljerne – både når det gælder gæsternes oplevelse samt butikkens udtryk.
Da man oftest arbejder alene i denne butik, vil du opleve stor selvstændighed i rollen, og du skal derfor trives i at arbejde på egen hånd, og tage ansvar.
Du har tid til at kræse for butikken og sikre, at alt spiller, men det kræver at du selv tager initiativ og får tingene gjort. Din distriktschef kommer sjældent forbi, men er altid tilgængelig for sparring og support, når du har brug for det.
Dine opgaver inkluderer bla:
- At sikre en imødekommende og personlig service.
- Sikre en høj standart og kvalitet af vores produkter.
- Holde butikken ren, præsentabel og 100% salgsklar.
- Lettere administrative opgaver som varebestilling og egenkontrol.
- Løbende fokus på omkostninger, budgetter, og salgstiltag i din butik.
Personlige kvalifikationer
Det forventes at du har erfaring fra café, eller servicebranchen.
Du vil dagligt komme i tæt kontakt med mange mennesker, hvorfor positivitet og engagement er kendetegnende for dig. Vi forventer, at du trives i at arbejde alene, og sætter en ære i at levere den bedste oplevelse til vores gæster hver eneste gang.
Da dit team vil bestå at få medarbejdere, er god kommunikation og fleksibilitet vigtigt.
Arbejdsbetingelser
Arbejdstiden vil være 20 eller 37 timer ugentligt (dette aftales nærmere ved ansættelse). Du indgår i en vagtplan med skiftende vagter - tidlige morgen-, lukke- og weekendvagter.
Vi prioriterer en god onboarding meget højt, og giver dig frihed i jobbet til at præstere, med din distriktschef som sparingepartner.
Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte;
Rekrutteringsansvarlig Pernille Bengtson på telefon 30 30 09 92 / pb@emmerys.dk
Ansøgningsfrist: Vi afholder løbende samtaler, og ansætter når rette kandidater er fundet
- Afdelinger
- Butik
- Rolle
- Salgsassistent
Butik
Om os
Emmerys er en økologisk bageri- og kaffekæde, som blev etableret i Århus anno 1898. Emmerys' varierede udbud af brød, kage, wienerbrød, varme drikke og kolonialvarer sælges i 30 butikker placeret i næsten hele Danmark. Vi går ikke på kompromis med kvalitet og stræber hver dag efter at blive bedre end vi var igår.
Butiksansvarlig til en mindre butik i indre by (København)
Indlæser ansøgningsskema