Lønbogholder
Løn bogholder – Emmerys i Valby
Vi søger en engageret og omstillingsparat løn bogholder med et højt fagligt niveau og indgående kendskab til lønudbetaling. Du skal kunne lide at have mange bolde i luften og samtidig arbejde selvstændigt og struktureret. Måske har du erfaring fra en lignende stilling og er klar til at gøre en forskel i en virksomhed i vækst? Hvis du kan sige ja til dette, så har vi jobbet til dig.
Hvem er vi?
Emmerys er en dansk økologisk bageri- og café-kæde, der har specialiseret sig i brød, kager og kaffe. Vi er i dag placeret i både Jylland og Sjælland med i alt 35 butikker og omkring 550 medarbejdere på landsplan. Vi har centraliseret bageri i Valby, hvor også vores hovedkontor er beliggende. Stillingen varetages fra vores hovedkontor og vil i det daglige omgås de øvrige afdelinger på matriklen. Vi er en dynamisk organisation, som har en uformel og humoristisk omgangstone og vi sætter en ære i at samarbejde og kvalitetssikre opgaveløsningen.
Hvad kan vi tilbyde?
Som lønbogholder i emmerys, er du enten på del- eller fuldtid og får direkte reference til emmerys’ administrerende direktør. Du vil have ansvar for den månedlige lønkørsel, samt diverse andre relaterede opgaver i kæden. Eksempler på opgaver og ansvarsområder:
- Lønbehandling fra A-Z
- Rådgivning i lønrelevant personalejura til emmerys CEO og øvrige ledere
- Udarbejdelse af kontrakter og tillæg, ud fra vores overenskomster HK butiksoverenskomsten, 3F Cafeéoverenskomesten og NNF Produktionsoverenskomsten.
- Administration af lønopsætning i lønsystemet Flexløn og timeplanlægning i Tamigo
- Diverse statistikker til offentlige myndigheder og ledere
- Support til ledere vedr. timeregistrering
- Vedligeholdelse af stamdata i lønsystem
- Lønafstemning til SKAT, balancekonti og lønsystem
- Periodiseringer
- Refusioner
- Bogføring af løn
- Lager status – regulering og bogføring
- Øvrige bogholderi opgaver
- Diverse ad hoc- opgaver vedr. løn og HR
Du vil få et tæt samarbejde med vores øvrige team medlemmer herunder salgsdirektør, distriktschefer, butikschefer mm. ifm. sparring og udvikling i distrikterne.
Hvad søger vi?
Vi søger en ambitiøs lønbogholder. Vi lægger vægt på, at du er initiativrig, kan arbejde selvstændigt og tør afprøve nye muligheder. For at lykkedes i denne stilling skal du være skarp til at prioritere dine opgaver og så skal du kunne arbejde selvstændigt. Slutteligt er det altafgørende at du er empatisk og lyttende, kan skabe tætte relationer og ønsker at gøre en forskel.
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker at høre mere om jobbet, kan du kontakte CEO, Shahriar Bakhspour på telefon 2144 4089.
Ansøg:
Vi afholder samtaler løbende, men forventer stillingen besat hurtigst muligt.
- Afdelinger
- Hovedkontor
- Rolle
- Økonomi
- Lokationer
- Hovedkontor
Hovedkontor
Om os
Emmerys er en økologisk bageri- og kaffekæde, som blev etableret i Århus anno 1898. Emmerys' varierede udbud af brød, kage, wienerbrød, varme drikke og kolonialvarer sælges i 30 butikker placeret i næsten hele Danmark. Vi går ikke på kompromis med kvalitet og stræber hver dag efter at blive bedre end vi var igår.
Lønbogholder
Indlæser ansøgningsskema