Butikschef til Suhmsgade
Butikschef i Emmerys – Suhmsgade.
Hvem er du?
Du har ledelses erfaring og gerne brancheerfaring. Du er omstillingsparat, og trives i et miljø med varierende arbejdsopgaver, og kan samtidig holde hovedet koldt, når udfordringer opstår. Du vil dagligt komme i tæt kontakt med mange mennesker, hvorfor positivitet og engagement er kendetegnende ved dig.
Som leder er det altafgørende at du er klar på at yde god kollegaservice gennem hjælpsomhed og fleksibilitet, samt bidrage med struktur og overblik i hverdagen.
Arbejdsopgaver
Som Butikschef i Emmerys er du en del af driften 90% af tiden, og du skal derfor have flair for god kundeservice! Som den dygtige leder du er, sørger du for at motivere, udvikle, og vejlede dit personale i hverdagen. Derudover sikre du at vores gæster altid bliver mødt af et salgsteam med power og glimt i øjet, og at din butik altid fremstår indbydende og hyggelig. Ud over at være en del af driften i dagligdagen, vil dine arbejdsopgaver som butikschef blandt andet bestå af:
Vagtplanlægning
Løbende fokus på omkostninger, svind, salgstiltag i din butik
Ekstern samt intern varebestilling
Overholdelse af spaceprincipper
Sikre optimal varedisponering
Udvikling samt oplæring af personale
Sikre en høj standard og kvalitet af vores produkter
Sammen med personalet sørge for høj renlighed i alle kroge af butikken
Du vil få ansvaret for vores butik i Suhmsgade, i centrum af København.
En klassisk Emmerys butik hvor kvalitet, god service og den gode kundeoplevelse er i centrum hver dag. Du får mulighed for at sætte eget præg på butikkens hverdag og overtager en butik med et godt og stabilt team, med mulighed for at sætte dit eget præg på på butikken og sikre at både medarbejdere og gæster møder en butik, der emmer af kvalitet, nærvær og godt købmandsskab.
Arbejdsbetingelser.
Stillingen er fuldtid. Du vil indgå i en vagtplan med skiftende vagter - tidlige morgen-, lukke- og weekendvagter. Det forventes ligeledes at du som leder, er med til at dække vagter i tilfælde at sygdom, som ikke kan dækkes af øvrigt personale.
Du vil referere direkte til vores Distriktschef.
Vi prioriterer en god onboarding meget højt, og giver dig frihed i jobbet til at præstere, med din distriktschef som sparingepartner.
Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte
Distriktschef Julie Jakobsen på jej@emmerys.dk
Ansøgningsfrist: Vi afholder løbende samtaler, og ansætter når rette kandidater er fundet.
Suhmsgade
Om os
Emmerys er en økologisk bageri- og kaffekæde, som blev etableret i Århus anno 1898. Emmerys' varierede udbud af brød, kage, wienerbrød, varme drikke og kolonialvarer sælges i 35 butikker placeret i næsten hele Danmark. Vi går ikke på kompromis med kvalitet og stræber hver dag efter at blive bedre end vi var igår.