Studentermedhjælper til emmerys’ økonomiafdeling
Elsker du matematik, økonomi og statistik? Vil du være med til at gøre en forskel og bidrage til forståelsen af driften i vores butikker og produktion? Kunne du tænke dig at arbejde i en virksomhed med vækstambitioner? Så er dette jobbet for dig. I emmerys søger vi nye medlemmer til studenterteamet i økonomiafdelingen.
Hvem er vi?
Emmerys er en dansk, økologisk bageri- og cafékæde, der specialiserer sig i brød, kager og kaffe. Vi er i dag placeret både på Sjælland og i Jylland med i alt 35 butikker og omkring 600 medarbejdere på landsplan. Vi har hovedkontor i Valby lige ved siden af København Syd Station (førhen Ny Ellebjerg Station).
Vi er en dynamisk organisation, hvor mange forskellige fagligheder arbejder tæt sammen for at nå vores fælles mål. Derudover har vi vækstambitioner og en stor passion for at perfektionere vores koncept.
Hvad kan vi tilbyde?
Som en del af studenterteamet i emmerys’ økonomiafdeling, vil du indgå i et team af studentermedhjælpere, som deler et bredt spektrum af opgaver inden for økonomi og regnskab. I stillingen vil du få mulighed for at afprøve og anvende dine analytiske evner samt indgå i et tæt samarbejde med virksomhedens CEO, Financial Manager og øvrige studentermedhjælpere. Du vil også supportere salgsdirektøren samt ledende kollegaer i produktionen med tilbagevendende rapporter og ad-hoc analyser.
Arbejdsdagene er sjældent ens, og du vil blive eksponeret for en bred vifte af driftsøkonomiske og finansielle arbejdsopgaver. Blandt andet vil du arbejde med fagområder som salgsperformance, effektivitetsmåling, forecasting, balanced scorecard, spildoptimering samt management rapportering til ledelse og bestyrelse.
Ansættelsen er på 15-20 timer om ugen. Afdelingen har fokus på, at du som studerende kan få luft til at fokusere på studiet, når du føler behovet for det, som eksempelvis under en eksamensperiode.
Hvad søger vi?
Vi forestiller os, at du er bachelorstuderende eller lige ved at starte på en kandidatgrad på f.eks. CBS eller KU.
Fagligt forventer vi, at du har lyst til at dygtiggøre dig inden for kvantitativ og økonomisk analyse, samt at du interesserer dig for at gå i dybden med de opgaver, du bliver stillet. Du skal være skarp i Excel og lærenem, så du hurtigt kan sætte dig ind i den brede vifte af opgaver og problemstillinger, du vil møde.
Vi leder efter en ansvarsbevidst og proaktiv person, der motiveres af at kombinere analytisk arbejde med en lavpraktisk forståelse af forretningen. Du skal finde det motiverende at koble kvantitativt arbejde med en praktisk forståelse af butiksdrift og produktion, samt have lyst til at gøre analyser til noget, der kan mærkes i virkeligheden.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller vil du høre mere om jobbet, så kontakt Financial Manager Simon Funk på 25 14 08 09.
Vi vil læse alle ansøgninger igennem, og give dig et svar så hurtigt vi kan. Ansættelse er snarest muligt.
- Afdelinger
- Hovedkontor
- Rolle
- Økonomi
- Lokationer
- Økonomi
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
Økonomi
Om os
Emmerys er en økologisk bageri- og kaffekæde, som blev etableret i Århus anno 1898. Emmerys' varierede udbud af brød, kage, wienerbrød, varme drikke og kolonialvarer sælges i 30 butikker placeret i næsten hele Danmark. Vi går ikke på kompromis med kvalitet og stræber hver dag efter at blive bedre end vi var igår.